Guldsmed Linda Jakobsen.

lidt om mig og firmaet

Jeg blev uddannet guldsmed i 2006, og har altid arbejdet med fremstilling og produktion af unikamodeller, og har stor erfaring med reparationer samt isætning af sten.

Har undervist siden 2016 i smykkefremstilling på dag- og weekendkurser hos FOF Syd- og Vestsjælland og FOF Syd- og Østsjælland.  Se billeder her

Jeg har deltaget i et B2B projekt i et smykkefirma i Vietnam, og har været med til at effektivisere produktionen på deres værksted.

I mit værksted arbejder jeg med fremstilling af unikasmykker af eget design, men også kundens egne idéer og forslag kommer i spil.

Ved reparations- og  justeringsopgaver tager jeg hensyn til smykkets oprindelige design.

I de tilfælde hvor det ikke er muligt at bevare arveguldet, kan det omsmeltes til et nyt smukt, personlig smykke, hvor affektionsværdien fra det gamle smykke lever videre i det nye. Jeg vurderer altid om evt. ædelsten kan genbruges.

Fotograf: Kristina Klintø Nielsen

Forkæl dig selv eller en af dine kære med et unikt smykke fra SCHE,
eller brug kontaktformularen hvis du har behov for en ændring eller reparation af dine smykker.